top of page

Budget 2027, ny gartner, maskine og generalforsamling

Anne-Mette Gyldenløv Grosen
for 3 timer siden
1 min læsning
bestyrelsen for SKjoldhøj grundejerforening efter et møde
Fra venstre ses Jens Jakob, Bill, Anne-Mette, Jacob og Søren aka bestyrelsen

Bestyrelsen holdt møde i starten af november, og her er nogle af de vigtigste punkter:


Økonomi og budget 2027

Vi er ved at have godt styr på rammerne for næste års økonomi. Der arbejdes med faste hensættelser til maskiner og vedligeholdelse af medarbejderhuset, så vi også fremover kan planlægge større udgifter og energibesparende investeringer.


Vi søger en ny gartner

Vi søger en erstatning for Bjarne, som passede vores grønne områder i næsten 15 år. Hvis du kender den rette kandidat, så del endelig linket til stillingsopslaget med vedkommende.


Den nye maskine

I foråret leasede vi en ny multimaskine til blandt andet græsslåning og saltning. Den viste sig desværre ikke at være så god som forventet. Efter en meget lang forhandlingsproces er handlen nu gået om, og vi har i stedet købt en anden maskine, som fungerer optimalt.


Generalforsamling 2027

Sæt allerede nu kryds i kalenderen den 31. marts 2027 kl. 19.00. Generalforsamlingen holdes på Tilst Gymnasium


Skilte og parkering

Vi har fortsat dialog med Aarhus Kommune om skiltning i området af vores p-regler. Kommunen har nu kvitteret for modtagelsen af vores henvendelse, men vi afventer stadig en tidsplan.


Derudover følger vi op på fejl og mangler ved den nye asfalt og arbejder videre med blandt andet udviklingen af vores fællesarealer - og øver os i at tage selfies efter møderne


Kh Jens Jakob, Bill, Anne-Mette, Jacob og Søren

 
 
 

Kommentarer


bottom of page