top of page
kvk569

Stor donation til skjoldhøj fra Sallingfondene🍀


Skjoldhøj grundejerforening har fået 225.000 kr. af Salling Fondene via Bilka i Tilst. Her ses foreningens bestyrelse, gartnere, sektionschef John Gamborg, varehuschef Søren Hostrup og Bilka-maskotten Billie. Foto: Matilde Cantor.


Bilka i Tilst giver via Salling Fondene knap ¼ mio. kr. til ny legeplads, bålhytte og biodiversitetsprojekter i Skjoldhøj i Tilst.


Beboerne i Danmarks største grundejerforening, Skjoldhøj i Tilst, kunne forleden fejre en betydelig donation på 225.000 kr., som blev offentliggjort ved en begivenhed med stor deltagelse.

Donationen, der kommer fra Salling Fondene og er formidlet gennem Bilka Tilst, skal bruges til at forbedre området. Pengene vil blive brugt til at renovere og skabe en ny legeplads, bygge en bålhytte samt til at plante en frugtlund og flere blomster.

- Vi er i Bilka Tilst stolte af kunne hjælpe vores nærmeste naboer med donationen, og jeg er helt sikker på, vi får et endnu tættere bånd med lokalsamfundet med sådanne initiativer, siger Søren Hostrup, der er varehuschef for Bilka i Tilst.

Han tilføjer, at der kom mange indstillinger, men det var især fokus på at fremme børns leg og bevægelse samt det sociale aspekt i både legeplads og bålhytte, som fik ansøgningen videre og endte med en donation.

For grundejerforeningen er donationen en overvældende gave.

- Det er en enorm donation, som vil betyde meget for området. Salling Fonden og Bilka er årsagen til, at vores børn nu kan se frem til den legeplads, vi alle har drøm om. Det var et drømmeopkald at få, og vi siger ydmygt tak, fortæller Jacob Lousdal, formand for grundejerforeningen og løfter sløret for, at legepladsen skal hedde Billies legeplads

Nyheden blev fejret med en skøn eftermiddag der, hvor den nye legeplads skal laves, og hvor cirka 130 fremmødte deltog og viste deres støtte og glæde over den nye udvikling i deres nærområde. Samtidig delte Billie poser ud med sæbebobler og snacks til børnene, mens det forestående byggeri og indvielsesfesten med Bilka Tilst blev diskuteret over en sodavand.

Arbejdet med især den nye legeplads forventes at starte i løbet af sommeren og stå færdig senest til vinter.

97 visninger

Seneste blogindlæg

Se alle

Comentarios


bottom of page